Mejerikraner

Automatiske proceskraner til mejeriindustrien

Hos DCB har vi mange års erfaring med at udvikle og levere avancerede kranløsninger til mejeriindustrien. Branchen stiller høje krav til hygiejne, præcision og automatisering – og netop her udmærker vores løsninger sig. Vores kraner bidrager til en energieffektiv og driftssikker produktion, hvor automatisering og kvalitet går hånd i hånd.

Optimeret håndtering af oste under forbehandling
Vores automatiske krananlæg anvendes blandt andet til håndtering af reoler med ost under forbehandling i produktionsprocessen. Reolerne transporteres internt mellem procesudstyr og kar med vand – en afgørende del af modningsprocessen, hvor den rette smag og konsistens udvikles. Tidsfaktoren er essentiel: en forsinkelse kan føre til kassation af hele partier.

Fuldautomatisk drift og høj ydeevne
Kranerne arbejder typisk i fuldautomatisk, ubemandet drift med mulighed for fjernovervågning. Systemerne er designet til at levere høj ydeevne og pålidelighed – selv under kontinuerlig belastning.

Totalleverandør af automatiserede krananlæg
Som totalleverandør tilbyder DCB komplette løsninger – fra design og projektering til installation og idriftsættelse. Vores erfarne teknikerteam sikrer, at hvert anlæg matcher kundens specifikke krav til funktion, pålidelighed og integration i eksisterende produktionslinjer.

Nøgleegenskaber ved vores automatiske kraner:

  • Kontinuerlig, ubemandet drift
  • Minimum 15 operationer i timen
  • Designet til +10 års kontinuerlig drift
  • Høj tilgængelighed med >96 % oppetid


BILLEDER AF MEJERIKRANER FRA DCB